Cirkus i januar: Oplev CIRKUS CHARLIE i Elling, Frederikshavn og på Læsø
CIRKUS CHARLIE er igen på landevejen med en international cirkusforestilling. De optræder i denne måned i Elling, Frederikshavn og Byrum, så der er rig mulighed for at opleve cirkus på nærmeste hold. CIRKUS CHARLIE besøgte senest området i 2007, men nu er de tilbage med cirkusdirektør Einar Trie i spidsen.
- Vi lever stadig op til vores ry som "Danmarks Sjoveste Cirkus" med "Danmarks Bedste Publikum". I det nye show er der artister fra Mongoliet, Ukraine og Danmark. Man kan se frem til et festligt show, hvor man sammen med de dygtige artister og andre glade publikummer er med til at skabe en festlig forestilling, fortæller Einar Trie.
Torsdag 23. januar kan man opleve CIRKUS CHARLIE i Bannerslundhallen i Elling. Fredag 24. januar foregår det i FFK-hallen i Frederikshavn, og herefter går turen til Læsø, hvor de lørdag 25. januar optræder i Byrum Hallen.
- Artisterne fra Mongoliet og Ukraine leverer show af høj klasse. Forestillingen indeholder numre, der henvender sig til hele familien, siger Einar Trie.
Forestillingen varer cirka 90 minutter, inklusiv pause.
Se mere og køb billet her.