Gå til hoved-indhold
15. marts 2024 - kl. 13.03

Bo Storm fortæller til Bangsbo Botaniske Haves Venners generalforsamling

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Vi er nu kommet godt ind i årets første forårsmåned, der både har budt på regn, sne, blæst og solskin fra en skyfri himmel. Det indikerer også, at Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds holder sin årlige generalforsamling i Gartnerhuset onsdag 20. marts kl. 19.00.

Mødet betyder gensyn med de af Vennekredsens medlemmer, der har holdt pause siden sæsonafslutningen i oktober sidste år og har ladet batterierne op til en fornyet og særdeles værdsat indsats i Bangsbo Botaniske Have i månederne fremover.

Selve generalforsamlingen afvikles efter foreningens dagsorden, der kan ses på Bangsbo Botanisk Have hjemmeside.

Seancen varer typisk under en halv time, hvorefter det er tid at se billeder og høre fortællinger fra en tur i Portugal. Det er naturvejleder Bo Storm, der tager deltagerne med i naturen og i Botaniske Have under varmere himmelstrøg.

Efter foredraget er Bangsbo Botaniske Haves Venner vært ved et lettere traktement.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...