Gå til hoved-indhold
17. september 2024 - kl. 09.09

Stort hurra for flere penge til vores folkeskole

  • 1 af 1
    Fra venstre ses Anders Christiansen, Susanne Venø, Maria Gade Dorf, Tina Kruckow og Kasper Bagnkop.
Af  Kasper Bagnkop, Susanne Venø, Anders Christiansen, Tina Kruckow og Maria Gade Dorf

Socialdemokraterne i Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, næstformand Kasper Bagnkop, Susanne Venø, Anders Christiansen, Tina Kruckow og Maria Gade Dorf, har skrevet dette indlæg: Det netop indgåede budgetforlig rummer penge til kernevelfærd. I den socialdemokratiske gruppe i Børne og Ungdomsudvalget er vi især glade for, at der er prioriteret ekstra penge til folkeskolen i budget 2025. Vi har afsat syv millioner kroner i varige penge. 

Pengene skal bruges på 2-voksen ordning, hvilket vil medføre mere tid til den enkelte elev samt mulighed for at dele eleverne op i mindre grupper. Det har været et ønske fra medarbejderne, og det synes, vi giver rigtig god mening.

Vi ønsker også, at pengene går til et generelt kvalitetsløft, så der er penge til, at ledere og medarbejdere i fællesskab kan målrette indsatsen, hvor behovet er størst.

Vi har ligeledes i budget 2025 afsat penge til lejrskoler. Det er en del af at gå i skole at komme på lejrskole. Lejrskolen er vigtig, fordi den er med til at give eleverne et stærkt fællesskab, som ikke skabes på samme måde i klasseværelset. Derudover har lejrskolen også stor betydning for relationen mellem lærer og elever. Elever har noget at se frem til, aktiviterne i undervisningen op til lejrskole er målrettet, det de skal opleve. Lejrskole er læring på en helt anden måde.

Samtidig er der sat penge af til en belønning til de skolepatruljer, som både i regn og sol passer på deres kammerater på vej til skole.

Samlet set er vi som socialdemokrater godt tilfredse med, at vi har prioriteret folkeskolen i budget 2025.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...