Gå til hoved-indhold
18. september 2024 - kl. 23.09

Kristian Pape fra Sæby Atletik løb sig til en flot sjetteplads i København

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Kristian Pape fra Sæby Atletik opnåede en flot sjetteplads i sin aldersgruppe i Danmarks største halvmaratonløb, som søndag blev afviklet i København.

Copenhagen Half med 27.000 løbere er Danmarks største halvmarathon løb, som tiltrækker løbere fra hele Europa. I år deltog Jakob Ingebrigtsen. Den 23-årige nordmand vandt OL-guld på 5000 meter i Paris i sommer. Det er samtidig en fantastisk løbefest med masser af tilskuere. Stemningen er i top.

Løbet flaskede sig for Kristian Pape. Han havde benene på dagen, og kombineret med det rette væskeindtag fløj han afsted i ny PR på 1.14.49 timer. Kristian Pape løber i klassen 40-44 år. Han stillede til start ikke langt fra de stadion, hvor 15-årige Willas Mogensbæk fra Sæby Atletik vandt DM i Mangekamp i august.

- Der er ikke mange sæbynitter, som ikke har set Kristian Pape løbe Sæby tynd i træningstøj. Han er også en flittig bruger af Sæby Atletikstadion til intervaltræningen, hvilket har øget hans tempo. Vi kommer til at høre meget mere om Kristian Pape i fremtiden. Vi ønsker ham tillykke med det flotte løb, siger formand Gunnar Møller Nielsen, Sæby Atletik (SIK 80).

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...