112
19. september 2024 - kl. 10.09
En indsat i Kragskovhede Fængsel er afgået ved døden
En indsat i Kragskovhede Fængsel i Jerup er afgået ved døden 7. september. Det bekræfter Kriminalforsorgen overfor TV2 Nord.
- Vi kan under henvisning til reglerne om tavshedspligt ikke komme ind på de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet, indleder Kriminalforsorgen sit svar.
- Vi kan dog oplyse, at politiet rutinemæssigt blev tilkaldt, og hændelsen undersøges nu nærmere af politiet og Kriminalforsorgen, ligesom hændelsen er indberettet til Folketingets Ombudsmand i overensstemmelse med gældende regler.