51-årig narkobilist gav politiet fuckfingeren på sygehuset
Politiet standsede torsdag kl. 16.40 en bilist på Hjørringvej i Frederikshavn. Det viste sig, at der var tale en 51-årig mand fra Frederikshavn, som kørte narkokørsel.
Patruljen kørte mand på sygehuset i Hjørring for at få taget en blodprøve. Det er fast kutyme, når politiets narkotest afslører, at den anholdte tilsyneladende skal sigtes for narkokørsel.
Den 51-årige mand var dog ikke synderligt imponeret af situationen, og han valgte at give patruljen en fuckfinger, da han var færdig med blodprøven i Hjørring.
- Mange har en forestilling om, at det kun er yngre mennesker, som kører narkokørsel, men vi ser alle aldersgrupper kører bil, selv om de er påvirket af alt lige fra piller til euforiserende stoffer, siger politikommissær Michael Karstenskov, leder af Patruljetjenesten Frederikshavn.
Kl. 14.20:
Artiklen er redigeret. Det fremgik tidligere, at narkobilisten var 73 år. Det var en misforståelse.