Gå til hoved-indhold
16. marts 2024 - kl. 11.03

Vil du tjene gode penge til din privatøkonomi?

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Vil du tjene gode penge til din privatøkonomi og samtidig skabe økonomisk vækst i vores område? Dét og meget mere kan du høre om, når der lørdag 23. marts kl. 10-13 er feriehusmesse i Sæby Spektrum. Flere end 200 deltagere er allerede tilmeldt.

Det handler om investering i sommerhus: Om at optimere din personlige indtjening og de økonomiske fordele, der er i netop sommer-/feriehuse. Feriehuse til udlejning trækker gæster til, turister bringer positiv økonomi til området og virksomheder - og derved kan din investering på et sommerhus give en gevinst på to og flere – både for dig og den samlede erhvervsøkonomi.

Feriehusmessen er arrangeret af de fem førende feriehusbureauer i samarbejde med Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord.

- De danske sommerhuse er en national skat, og vores kommune har en rigdom af vidunderlige feriehuse, men vi mangler flere til udlejning. Flere feriehuse tiltrækker flere turister, hvilket har en positiv indflydelse på jobskabelse, lokal udvikling og derigennem også huspriserne, udtaler erhvervskonsulent Inge Møller Thomsen, der er en af drivkræfterne bag feriehusmessen.

Valutakurserne har ændret gæsternes præferencer: Tidligere var vestkysten favoritten, men i de senere år har østkysten vundet popularitet på grund af lavere priser.

- Det skaber vækstpotentiale for vores område, og 2024 tegner til et rekordår for tysk turisme, oplyser Inge Møller Thomsen.

Turister i sommerhusene skaber indtægter, jobs og positive udvikling i lokalområdet, og det starter med det enkelte sommerhus og dettes ejer.

Der findes cirka 4500 sommerhuse i Frederikshavn Kommune, heraf ligger godt 850 huse i Lyngså-området, hvor bare omkring 150 er til udlejning.

På feriehusmessen sættes fokus på investeringen i sommerhuse, herunder den skattefordelsagtige indtægtskilde, der kan dække reparationer, forbedringer og drift af dit sommerhus. Derudover er der indlæg om bæredygtighed og relevant viden for dig som feriehusejer - sammen med mulighed for dialog med feriehusudlejerne, der står klar til en snak om dit sommerhus, og hvor du får udbetalt 60-70 procent af lejeindtægten.

Arrangørerne byder på forplejning undervejs, og herudover præsenteres relevante udstillere med mulighed for faglig sparring og spændende konkurrencer.

Tilmelding her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...