Tre lokale SF'ere: Værn om de sidste kystfiskere

Her i de nordøstjyske kommuner er problemet med fiskerifri områder og forbud mod bundtrawl mindst lige så stort som den udskældte CO2-afgift, der nu er blevet lempet og delvis kompenseres over en 5-årig periode.

Hvis fiskeriet efter jomfruhummer helt afvikles som en rentabel indtægtskilde, vil man stort set lukke Læsø ned, da dette fiskeri - og den afledte industrielle forarbejdning af fangsterne - er forudsætningen for hovedparten af øens helårs arbejdspladser. Det vil puste yderligere til affolkningen af øsamfundet.

Der er også her på fastlandet en del arbejdspladser relateret til hummerfiskeriet – ikke mindst i Skagen.  Vi er således voldsomt afhængig af fiskeriet og de deraf afledte job i et område, hvor vi har meget ufaglært arbejdskraft, der ikke rigtig har andre steder at gå hen.

Kunne man forestille sig den imødekommende tanke, at også hummerfiskerne fik en femårs ”time out”, hvor tiden skulle bruges til økonomisk at støtte udvikling og brug af mere miljørigtige fiskeredskaber – for eksempel til de mere skånsomme ”flydeskovle”, som fiskerne selv foreslår. Vi skylder de sidste af vores kystnære fiskere i deres små fartøjer, der i flere menneskealdre har været så stor en del af vores fiskerkultur, en fair chance for overlevelse.  

Måske man ikke helt har forstået forskellen på de forskellige trawltyper i Christiansborgs besluttende organer – og ej heller hvilket tab et forbud vil betyde i et lille sårbart lokalsamfund? En mere åben dialog med fiskeriet og lokalpolitiske kræfter er i allerhøjeste grad ønskelig. I SF Frederikshavn vil vi gerne om muligt medvirke til at formidle denne kontakt.

Lad os også gøre opmærksom på, at man ikke kan give hummerfiskerne hele skylden for havmiljøets tilstand. I de sidste 50 år er det gået støt tilbage. Fiskearter er forsvundet eller reduceret til ingenting. Rødspætten, isingen og torsken er væk fra vores kystnære farvand – og har været i nedgang længe før hummefiskeriet for alvor tog fart. Hummerfiskeriet er sidste rest af det kystnære fiskeri i det nordlige Kattegat – af den simple grund, at der ikke er andet at fiske efter!

Havmiljøets tilstand er et komplekst problem med mange syndere. Kommunalt skal vi have mere styr på udledningen af spildevand i forbindelse med kraftig nedbør. Vi skal øge vores kontrol med landbrug der grænser ned til vandløb, og vi skal arbejde sammen med staten med at få udtaget problematiske landbrugsarealer for at begrænse kvælstofudledningen. Her kunne vi passende hurtigst muligt få indkaldt til de borgermøder omkring ”den grønne trepart”, der allerede afholdes andre steder i landet. Og hvad dumpes der mon fra den voksende ”skyggeflåde” ud for Skagen? Eller ved klapninger af giftigt havneslam?

Man bør også fra statens side agere på fiskernes bekymring omkring den voldsomme udvikling af bestandene af sæl og skarv, der på mange lokaliteter gør et dramatisk indhug i al tilgængeligt fiskeyngel. Fiskernes påpegning af behovet for en regulering bør imødekommes.

Og endelig har vi de senere år – sikkert på grund af andre arters nedgang – fået en voldsom udvikling i bestanden af fjæsing, der også i stor stil æder afkom fra andre mere værdifulde arter. Et intenst kommercielt fiskeri på den stikkende, med yderst velsmagende fisk, kunne sikkert også være gavnligt og bør støttes.

Vi er i SF ikke romantikere – de små blå træbådes tid er nok desværre ved at være forbi, som Troels Kløvedal allerede for flere år siden konstaterede ved et arrangement i Strandby - men hvis vi på mange parametre handler fornuftigt her og nu, tror vi på et lokalt kystfiskeri på den lange bane. Der er bare ikke nogen nemme snuptagsløsninger – og ved ensidigt at aflive hummerfiskeriet løser vi ikke problemet.

I stor bekymring for naturen, et erhverv og et lokalområde fra tre lokale SF´ere.