Ved en skilsmisse deles det meste - men det gælder ikke pensionen
Advokat Carsten Jacobsen, Advokatfirmaet Espersen i Frederikshavn, blogger på Kanal Frederikshavn: Når vi skilles, skal det meste deles. Hus, bil, køkkengrej , høns og ja – selv børn – skal deles. Men for pensionsordningerne er historien en anden. Alle rimelige pensioner skal som udgangspunkt ikke deles.
Og når vi taler om rimelige pensioner, så er det eksempelvis de pensioner, som lønmodtageren sparer op til via sit arbejde.
Ikke alle er lønmodtagere, og også selvstændige erhvervsdrivende har pensionsordninger. Her er opsparingsforløbet gerne et lidt andet end hos lønmodtageren, og som tommelfingerregel vil den selvstændige erhvervsdrivendes pensionsordning anses for rimelig, hvis indbetalingerne målt per årsbasis holder sig til maksimalt 20 procent af virksomhedens indtægt.
Så grundlæggende vil store summer kunne holdes udenfor delingen, og når det kommer til en skilsmisse, er det oftest en dårlig forretning for kvinderne, idet kvinder i syv ud af 10 ægteskaber har en mindre pensionsformue end mændene. Så manden kan i udgangspunktet tage pensionsformuen med videre, hvis de bliver skilt.
Juridisk set kan man ændre på det. Og hvordan gør man så det?
Jo, man opretter en ægtepagt. I en sådan ægtepagt kan man eksempelvis aftale at dele sine kapital- og ratepensioner.
Et eksempel: Manden har fem millioner kroner i ratepensioner, kvinden har en million kroner i ratepensioner. Med en ægtepagt får de tre millioner kroner hver. Uden ægtepagt beholder manden sine pensioner og kvinden sine pensioner.
En ægtepagt, hvor man aftaler at dele kapital- og ratepensioner, er dog ikke særlig god, hvis den ene part også har såkaldt livsvarig rentepension, for eksempel en tjenestemandspension eller en livrente, hvor der er ret til løbende livsvarige ydelser. Og det hænger simpelthen sammen med, at lovgivningen decideret forbyder at indgå aftale om at dele den slags pensioner.
Så hvad gør man så, hvis man har sådan nogle pensioner? Er ægtepagten så udelukket? Nej, den skal blot udformes, så der sker en ligedeling i det omfang, værdien af den ene parts samlede pensionsværdier overstiger den anden parts.
Et eksempel: Manden har ratepensioner for tre millioner kroner. Kvinden har livsvarig rentepensioner for 500.000 kroner. Med ægtepagt holder manden 500.000 kroner udenfor deling og deler derefter de 2,5 millioner kroner. Begge parter får så 1.250.000 kroner og 500.000 kroner - eller i alt 1.750.000 kroner.
Rentepensionen kommer på den måde til at indgå i beregningen af, i hvilket omfang den anden parts ratepension i eksemplet skal deles, og man bruger på den måde ratepensionen til at udligne misforholdet mellem pensionsordningerne.
Det er selvfølgelig også muligt blot at aftale, at en given pensionsordning skal deles. Har du måske en ratepension på to millioner kroner og en kapitalpension på en million kroner og din ægtefælle en ratepensionsordning på en million kroner, kan I selvfølgelig blot vælge at lade en af disse ordninger indgå i en aftale om deling.
Men ønsker man de bedste chancer for en mulig ligedeling af pensionerne ved skilsmisse, så er det anbefalingen, at man lader værdierne af pensionerne deles, i det omfang den ene parts samlede pensionsformue overstiger den anden parts pensionsformue.