Gå til hoved-indhold
30. december 2024 - kl. 15.12

Bowling: Fejrede 17 års fødselsdag med førsteplads i kommunemesterskab

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Sæby Familie- og Firmabowling afviklede årets kommunemesterskab i bowling. Det skete søndag 29. december i Terminalen1 i Frederikshavn, hvor der blev spillet i fem timer.

Der deltog spillere fra BK Skawbo, Stars & Strikes (Frederikshavn), BC Royal (Frederikshavn) og Sæby Familie og Firmabowling.

Eftermiddagen bød også på meget socialt samvær klubberne imellem, da der blev drillet og givet krammere til både gode og dårlige resultater.

Der deltog 30 spillere, som alle spillede seks serier og efterfølgende var der præmieoverrækkelse.

Hos damerne gik førstepladsen til Helle Gilarska (SFFB) og andenpladsen til Birthe Skov Pedersen (Stars & Strikes), mens Jytte E Christensen (SFFB) snuppede tredjepladsen.

Mathias Christiansen (BC Royal), som fyldte 17 år på dagen, vandt hos herrerne foran Morten Frederiksen (BC Royal) og Danny Foldager (BK Skawbo).

Der var også præmie til den højeste score, som blev Morten Frederiksen med 268 væltede kegler. Ligeledes var der præmie til den lavest score, som blev Kenneth Krag Rasmussen.

Næste års vært for kommunemesterskabet er BK Skawbo.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...