Tre trænere skal styrke børne- og ungdomsafdelingen i IF Skjold Sæby
Det nye år er lige om hjørnet, og det starter godt i IF Skjold Sæby med en stor nyhed for de yngste spillere i klubben.
- Vi har pr. 1. januar har lavet aftale med tre udviklingstrænere for at styrke vores børne- og ungdomsarbejde på både pige- og drengesiden, fortæller næstformand Michael Koch Sørensen.
De nye udviklingstrænere, som allerede har haft deres gang i klubben i længere tid, er Søren Engen og Jeppe Ringberg, der bliver børneudviklingstrænere.
Søren Engen har ansvaret for bold og bevægelse, U6 og U7. Jeppe Ringberg har ansvaret for U8 til U12. Dennis Lindskrone Kjældgaard er tilknyttet klubben som unge-udviklingstræner, der omhandler årgangene fra U13 til U19.
- Det gælder for alle tre, at de skal være med til at udvikle og styrke børne- og ungdomsafdelingen i IF Skjold Sæby, uddyber Michael Koch Sørensen.