Gå til hoved-indhold
29. april 2025 - kl. 09.04

Tidligere byrådsmedlem: Ærlige politikere søges

  • 1 af 1
Af  Bjørn Danielsen

Tidligere byråds- og regionsrådsmedlem Bjørn Danielsen, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: ​​​​​​​Valgkampen er i gang. Valg til kommune og region afvikles i november. I øjeblikket bruger flere politikere deres tid på at skrive/tale negativt om de andre politikere.

Jeg synes, alle som ønsker at blive valgt til kommune/region, skal begrunde deres ønsker for fremtidens i kommune/region.

Nogle politikere vil nedlægge skoler, andre vil have nedsat skatten.

Jeg tror, alle er enige med mig i, at vi lever i et af verdens bedste lande. Hvordan har vi fået det? Ved at betale skat.

Når jeg som 82-årig ser tilbage på, hvad jeg har fået for alle mine skattepenge (jeg arbejdede fra jeg var 10 til 80 år), så har jeg måske fået flere penge tilbage for min skat, end hvad jeg har betalt igennem mit arbejdsliv.

Mine tre børn fik mange års god folkeskole, gymnasietid og gode uddannelser.

I andre lande skal der betales for skolegang og uddannelse.

Sundhedsydelser til alle fem i familien. Tilskud til medicin, gratis sygehusindlæggelser – dygtige læger, som passer godt på os. I flere andre lande skal der betales for sundhedsydelser – mange penge.

Jeg opfordrer alle kommende politikere om at være ærlige og fortælle vælgerne, hvad de får for den høje skat. Hvad vil den enkelte opstillede til valget gøre for at få mest muligt ud af vores skattekroner?

Jeg tror ikke vælgerne ved, hvor meget de får for deres skattekroner.

Hvordan kan det være, at flere og flere børn og voksne trives dårligt med supersygehuse og store skoler?

Vær ærlige og begrund jeres holdning til skatter.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...