Gå til hoved-indhold
26. april 2025 - kl. 00.04

Hollywood-stemning og hjertevarme til Nordstjerneskolens gallafest

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Fredag aften blev Nordstjerneskolens aktivitetssal forvandlet til et sandt Hollywood-set, da 9. klasserne fejrede deres gallafest sammen med deres lærere. Det var en aften fyldt med glamour, grin og spænding – alt sammen pakket ind i skolens helt eget Oscar-koncept.

Alle deltagere, både elever og lærere, var klædt i deres fineste stiveste puds. Inden festlighederne for alvor gik i gang, blev der taget professionelle photoshoot-billeder, så aftenens elegante look kunne foreviges. Derefter nød man en lækker buffet leveret af skolens egen skolebod.

Aftenens underholdning bestod blandt andet af legen Gæt og grimasser, hvor lærerne på humoristisk vis skulle mime deres kollegaer. Underholdningen gav anledning til høj latter og mange sjove øjeblikke, som styrkede fællesskabet og den gode stemning.

En særlig tradition under gallafesten er kåringen af King and Queen of the Prom, og årets vindere blev mødt med klapsalver og brede smil fra deres klassekammerater.

Den store finale kom, da elevernes udtræksfag blev offentliggjort i bedste Oscar-stil. Spændingen var til at tage og føle på, og da fagene endelig blev afsløret, blev der både jublet, grinet og lettet suk blev hørt i salen.

Gallafesten er en vigtig begivenhed på Nordjerneskolen og markerer overgangen til den sidste fase af skoleåret. Aftenen vidnede om stærke relationer, fællesskab og fest – alt det, der gør skolelivet mindeværdigt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...