Seriefodbold: Nederlag til IF Skjold Sæby, FfI og SEIF
IF Skjold Sæby har tabt fire ud af fem kampe i Jyllandsserien 2. Både FfI og SEIF tabte i serie 1. Østervrå IF besejrede Skagen IK 4-1 i serie 3.
Jyllandsserien 2, pulje 3:
IF Skjold Sæby var ramt af skader og afbud i lørdagens hjemmekamp mod St. Restrup IF. Skjold tabte 2-1. Efter 0-0 ved pausen kom gæsterne foran, inden Thomas Nielsen udlignede i det 78. minut. Bare to minutter efter scorede St. Restrup IF dog sejrsmålet.
Skjold er næstsidst med beskedne tre point efter fem kampe.
Serie 1, pulje 6:
Både SEIF og FfI tabte i weekenden. SEIF mødte topholdet Skovsgaard på udebane og måtte rejse hjem med et 1-3-nederlag. Jeppe Thomsen scorede for SEIF. FfI tabte 0-1 på eget græs til LKB/Gistrup.
FfI er på fjerdepladsen med syv point. SEIF er nr. seks med seks point.
Serie 2, pulje 12:
FfI's andethold er uden point efter fem kampe. Lørdag tabte Peter Jørgensens tropper 1-3 på hjemmebane til Hjørring AIK Frem.
Serie 3, pulje 24:
Østervrå IF besejrede søndag Skagen IK med 4-1 på udebane. Jonas Koldbro, Søren Fjordbak, Mads Elefsen og Andres Bundgaard scorede for ØVI. Skagen udlignede til 1-1, da Mads Elefsen lavede selvmål.
Tidligere på ugen vandt Skagen IK med 4-2 hjemme over Dybvad/Hørby, som lørdag tabte 3-7 på hjemmebane til Tornby IF, der ellers var pointløse, da de ankom til Dybvad Stadion.
IF Skjold Sæby mødte søndag Hjørring IF ude. Opgøret endte 1-1.
Serie 4, pulje 48:
FC Vakok - Sindal IF: 6-3
FfI - SEIF: 3-1
Bindslev/Tversted IF - Jerup/Aalbæk: 3-0 (uden kamp)
IF Skjold Sæby - Bangsbo Freja: 2-2
FfI er nyt tophold - henholdsvis ét og to point foran Skjold og SEIF.
Serie 4, pulje 50:
Asaa/Hjallerup - Voerså IF: 0-4
Dronninglund IF - Østervrå IF: 9-1
Østervrås oprykkere er uden point efter fem kampe. Voerså IF er noteret for ni point i fem kampe.