Gå til hoved-indhold
04. september 2024 - kl. 00.09

Søndag: Kom med "backstage" hos Frederikshavn White Hawks

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

På søndag 8. september er der mulighed for at komme "backstage" hos de lokale ishockeyhelte fra Frederikshavn White Hawks.

Åbent Omklædningsrum er overskriften på arrangementet på søndag kl. 12.00, hvor White Hawks inviterer alle indenfor.

Spillerne viser alle fremmødte rundt i omklædningsrum, styrkerum, hyggekrog med mere, og der vil være rig mulighed for billeder og autografskrivning.

Der bliver også mulighed for at prøve sig selv af som skøjtesliber under kyndig vejledning af ligaholdets materialemand.

Elite Nord Frederikshavn tænder op i grillen og byder alle på en pølse og et brød.

Der er endvidere mulighed for at gøre en god handel. Der opsættes en merchandise-stand, hvor du blandt andet kan shoppe spillertrøjer, halstørklæder, udstyr og andre ting, som er fundet frem fra arkivet. Alt sælges til "super fornuftige priser".

Vil du overvære spillerne træne, gør de det søndag kl. 10.30 til 11.30 i hal 2.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...