Gå til hoved-indhold
15. august 2023 - kl. 22.08

Skagen fortjener ikke at blive offer for politiske drillerier og ukonstruktive angreb

  • 1 af 1
    Martin Tøttrup Kelkelund (A): - Jeg står gerne på mål for gårsdagens flertalsbeslutning, som jeg mener tilfører ikke bare Skagen, men hele Frederikshavn Kommune værdi, og som er sket på et ordentligt, oplyst og seriøst grundlag.
Af: Michael Frederiksen

Martin Tøttrup Kelkelund (A), byrådsmedlem og fungerende formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, har skrevet dette indlæg: Det lyder næsten tragikomisk, når Venstre ført an af Peter Sørensen, så sandelig ikke har noget imod museet, men herefter skyder på alt og alle; Kræver diverse undersøgelser, nye planer samt ser spøgelser alle vegne, og som klart ville sætte det hele på "stand by" eller i værste fald give dødsstødet til Motormuseet i Skagen.

Den gældende lokalplan er ikke forældet som påstås. Vi har faktisk i Plan- og Miljøudvalget været så privilegeret, at den lokalplan fra 2009, som dækker det nye byggeri, på mange måder er forudgående fremtidssikret og tager højde for en masse faktorer og muligheder.

Byggeriet overholder lokalplanen på nær to områder, hvor der blev søgt dispensation, og som blev politisk behandlet i går. Der var et flertal for et nej til gangbro og ja til skorsten/tårn.

Behandlingen af sådanne dispensationsspørgsmål bygger på en grundig gennemgang af gældende lokalplan samt en fortolkning af, hvad intensionen i sådan en plan også er. Derudover gennemlæser vi altid grundigt indsigelser og kommentarer fra borgerne. Alt er foregået åbent under hele processen.

Venstre er uenig. Det må de også gerne, og de har anvendt deres standsningsret, således at beslutningen fra gårsdagens møde i Plan- og Miljøudvalget ikke kan så at sige "føres ud i livet", men skal debatteres og stemmes om i byrådet senere på måneden.

Jeg står gerne på mål for gårsdagens flertalsbeslutning, som jeg mener tilfører ikke bare Skagen, men hele Frederikshavn Kommune værdi, og som er sket på et ordentligt, oplyst og seriøst grundlag.

Jeg synes ikke, Skagen fortjener at blive offer for politiske drillerier og ukonstruktive angreb.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...