Gå til hoved-indhold
26. oktober 2023 - kl. 19.10

Overskud i Elite Nord Frederikshavn A/S for 14. år i træk

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Elite Nord Frederikshavn A/S præsenterede torsdag aften på selskabets ordinære generalforsamling et pænt overskud på driften, hvor driftsresultatet lød på 69.469 kroner før afskrivninger og finansielle omkostninger.

Årets resultat efter afskrivninger og skat lød på 6.693 kroner og var således selskabets 14. år i træk med overskud. Resultatet betragtes som tilfredsstillende – ikke mindst set i lystet af store ekstraomkostninger på el og varme på diverse indgået lejekontrakter.

"De sportslige målsætninger blev delvist indfriet, da vi kvalificerede os til slutspillet med et meget ungt hold. Det var en sæson med efterveer fra COVID19-årene, og det betød et stort arbejde økonomisk at få etableret det store sponsorgrundlag igen og få præsenteret det nye genopbygningsprojekt med unge spillere. Vi kom dog i mål både sportsligt og økonomisk, selvom det har været hårdt arbejde, skriver White Hawks på sin hjemmeside.

Elite Nord Frederikshavn A/S takker en større sponsorgruppe, som gav klubben en ekstraordinær økonomisk støtte i det forgangne regnskabsår. Klubben er både stolt og taknemmelig for sponsorstøtten men også bevidst om, at det kræver en stram styring af omkostningerne i denne sæson.

Selskabet har positive forventninger til fremtiden både sportsligt og økonomisk.

På generalforsamlingen blev næsten hele bestyrelsen genvalgt, som består af Peter Conradsen, Lars Mølgaard, Dennis Conradsen, Kasper Kristensen og Henrik Andersen. Mette Kammer Pedersen valgte efter eget ønske at fratræde i bestyrelsen. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...