Gå til hoved-indhold
29. maj 2024 - kl. 15.05

Ny udstilling: - Vi deler kærligheden til den perle, vi lever og bor i

  • 1 af 4
    Kunsten er TrineMatea Kostendings åndehul, hvor lokale motiver især natur, flora og fauna fanger hendes øje og sjæl.
  • 2 af 4
    Elisabeth Haaber Grey arbejder også med abstrakte og farverige malerier samt keramik.
  • 3 af 4
    Arvid Jacobsen har sagt ja til at spille nogle af sine numre, der blandt andet omhandler Frederikshavn og omegn.
  • 4 af 4
    At prøve nye ting er Diane Nielsens store passion.
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 1. juni kl. 11.00 er der fernisering på Frederikshavn Bibliotek med Elisabeth Haaber Grey, Diane Nielsen og TrineMatea Kostending, som udstiller keramik, malerier og håndlavede blomster.

De tre udstillere byder i dagens anledning på et glas med mere. Alle er velkomne til ferniseringen, som indledes med livemusik.

Arvid Jacobsen har sagt ja til at spille nogle af sine numre, der blandt andet omhandler Frederikshavn og omegn.

- Det bliver så godt. Vi glæder meget, siger TrineMatea Kostending.

Elisabeth Haaber Grey og TrineMatea Kostending præsenterer sig selv og fortæller om deres tanker og idéer bag værkerne og udstillingen.

- Den røde tråd i det hele er vores by og omegn. Vi vil også præsentere Diane Nielsen, der har sagt ja til at udstille sine vildt flotte håndlavede blomster og grøftekantsblomster, som vi også finder her i Vendsyssel. Alt i alt deler vi kærligheden til den perle, vi lever og bor i, og det vil vi gerne dele med jer gennem musik, malerier, papir og keramik, fortæller TrineMatea Kostending.

 

TrineMatea Kostending

Kunsten er TrineMateas åndehul, hvor lokale motiver især natur, flora og fauna fanger hendes øje og sjæl. Hun bor i Frederikshavn.

Elisabeth Haaber Grey

Opvæksten på Læsø inspirerer til mange af Elisabeths himmel og hav-malerier. Hun arbejder dog også med abstrakte og farverige malerier samt keramik. Hun bor i Frederikshavn.

Diane Nielsen

At prøve nye ting er Dianes store passion, og det resulterer i alt fra at støbe bæredygtigt boliginteriør til smukke blomster i crepepapir.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...