Gå til hoved-indhold
10. oktober 2024 - kl. 09.10

Nordstjerneskolen løber for at hjælpe børn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Omkring 170 elever snører løbeskoene fredag 11. oktober, når Nordstjerneskolen i Frederikshavn deltager i Venskabsløbet – et velgørenhedsløb til fordel for Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.

Venskabsløbet har fokus på at styrke fællesskabet og trivslen mellem eleverne. Og formålet er, at eleverne yder en fælles indsats, opnår følelsen af sammenhold, får bevæget sig, får viden om og indsigt i andre børns livsvilkår – og samler penge ind til at hjælpe de dårligst stillede børn.

- Det er tredje år i træk, vi afvikler Venskabsløbet, og vi har ikke tænkt os at stoppe. Det skaber fællesskab og trivsel mellem eleverne, at de sammen med hinanden, deres forældre og andre familiemedlemmer kan være med til at gøre en forskel i hverdagen for udsatte børn andre steder i verden, mener idrætslærer Nicklas Kjær Thomsen, Nordstjerneskolen.

Eleverne løber en runde på 500 meter. For hver runde den enkelte elev løber, samler vedkommende penge ind til det gode formål. Så jo flere runder eleverne løber – desto mere samler de ind.

På forhånd har eleverne lavet sponsorkontrakter med forældre, bedsteforældre, tanter, onkler og naboer om at sponsorere x antal kroner pr. løbet runde.

Der er opvarmning kl. 11:20, og fem minutter efter lyder startskuddet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...