Kunne du tænke dig at komme fire uger på udveksling i USA til sommer?
Kunne du tænke dig at komme fire uger på udveksling i USA til sommer? Lions Bannerslund har fået tildelt en plads på en camp i USA.
Lions-klubberne i Danmark deltager i et globalt udvekslingsprogram, hvor unge mennesker sendes på ophold forskellige steder i verden. Typisk består et ophold af et besøg hos en værtsfamilie og efterfølgende deltagelse i en camp med unge fra andre lande.
Programmet understøtter et vigtigt formål med Lions arbejdet: "At skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk”.
Lions Club Bannerslund har deltaget i programmet i mange år og har givet mange unge mennesker gode oplevelser og globale venskaber.
- Vi tilbyder ungdomsudveksling til skolen og foreninger i vores område Strandby-Elling-Jerup, der igen kan bruge udvekslingen som en påskønnelse af en ekstraordinær indsats - frivilligt arbejde, styrket fællesskab, godt kammeratskab eller lignende - hos et ungt menneske. Vi håber, I vil gøre brug af denne mulighed og give et af jeres unge mennesker en fantastisk oplevelse, siger Jan Thaarup, Lions Bannerslund.
I 2025 har Lions Bannerslund fået tildelt plads på en camp i USA. Ved oversøiske ophold vil varigheden være fire uger, og perioden forventes at være 28. juni til 19. juli. Lions Club Bannerslund betaler deltagelse i camp og alle rejseomkostninger.
Betingelser for udsendelse er:
- Alder mellem 17 og 21 år
- Udvekslingstudentens familie eller sponsorforeningen tilbyder sig som værtsfamilie det efterfølgende år
- Kan begå sig på engelsk
Send en ansøgning indeholdende informationer om udvekslingsstudenten, vedkommendes familie og jeres motivation for indstilling. Ansøgning sendes til Jan Thaarup på mail jan.thaarup@jtholding.dk senest 20. december 2024.