112
13. januar 2023 - kl. 15.01
Mistænkelige forhold: 45-årig fundet død i Sæby
En 45-årig mand er fredag fundet død under mistænkelige forhold. Politiet er massivt til stede på Gl. Ålborgvej i Sæby, skriver TV2 Nord.
Noget tyder på, at der har været brand i boligen, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Politiets indsatsleder bevogter stedet, og der vil senere blive lavet yderligere undersøgelser på stedet.
De pårørende er underrettet. Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Der er massiv politiafspærring på stedet i Sæby fredag eftermiddag, og ifølge Nordjyllands Politi vil der være aktivitet ud på aftenen.
Der har været hundepatrulje på stedet, og omkring klokken 18 ventes politiets teknikere at ankomme til huset i Sæby, oplyser TV2 Nord.