16. juni 2024 - kl. 00.06
Knivholt: Sankt Hans-bål på søen er tilbage
Søndag 23. juni er der igen Sankt Hans på Knivholt. Det sker efter et par år, hvor det ikke har været muligt at afvikle det hyggelige arrangement.
Der er åbent i boderne fra kl 18.00, hvor der er kaffe og kage med mere og en god pølsevogn.
Kl, 19.30 er der båltale med borgmester Birgit S. Hansen.
Efter talen er der syng sammen med Frederikshavn Mandskor.
Derefter tændes bålet på en flåde ude i søen. Flåden er lavet af smeden på Knivholt.
Sankt Hans på Knivholt arrangeres af Knivholts Venner, Frugtlauget og Vendelbuerne. Eleverne på EUC Nords eventteknikker-uddannelse hjælper med teknikken, så alle kan høre.
- Kom forbi og have en hyggelig aften samme med os og støt nogle af gårdens foreninger, opforer Ulrik Bang, bestyrer på Knivholt.