Gå til hoved-indhold
23. august 2024 - kl. 15.08

Kæmpe skib afvist: Har ikke fået tilladelse til at anløbe Frederikshavn

  • 1 af 2
    Fredag middag befandt Fluminense FPSO sig tre timer ud for Hanstholm med hjælp fra to slæbebåde og et støttefartøj. Foto: Christian Holm
  • 2 af 2
    Ifølge kommunaldirektør Thomas Eriksen forhandler kommunen, som ejer af havnnen, og M.A.R.S. Europe, der lejer af omkring 300.000 kvadratmeter på havnen, fortsat fredag, og han mener, at begge parter går til forhandlingerne med et ønske om at få situationen løst. Foto: Christian Holm
Af: Andreas O. Hansen

Tre slæbebåde sejler lige nu rundt med det enorme fartøj, Fluminense FPSO i Skagerrak, fordi der fortsat ikke er givet tilladelse til at anløbe Frederikshavn Havn, skriver TV2Nord.

Der er ikke, og der har aldrig været tilladelse til, at det knap 400 meget lange fartøj, Fluminense, skulle sejle ind i Frederikshavn Havn og lægge til ved ophugningsværftet M.A.R.S. Europe.

Det slår kommunaldirektør Thomas Eriksen fast overfor TV2 Nord fredag formiddag.

- Der ligger ingen aftale fra tidligere mellem havnen og M.A.R.S. Europe om tilladelse til, at Fluminense skulle komme til havnen, siger Thomas Eriksen fra Frederikshavn Kommune, der i foråret overtog driften og ansvaret for havnen efter økonomisk kollaps som selvstyrende havn.

Og ingen aftale, ingen anløb.

Derfor ligger den kæmpe brasilianske fartøj fredag middag fortsat og cirkler rundt i Skagerrak med hjælp fra slæbebådene Boka Glacier og Boka Summit og støttefartøjet Alp Striker, hvis ankomst ifølge den internationale skibssporingsside, VesselFinder, er Frederikshavn Havn.

Ankomsttidspunktet er fredag ændret til 27. september.

Det var planen, at slæbebådene skulle ankomme til M.A.R.S. i dag, fredag, men netop på grund af den manglende tilladelse har det ladet vente på sig.

Ifølge kommunaldirektør Thomas Eriksen forhandler kommunen, som ejer af havnnen, og M.A.R.S. Europe, der lejer af omkring 300.000 kvadratmeter på havnen, fortsat fredag, og han mener, at begge parter går til forhandlingerne med et ønske om at få situationen løst.

Forhandlinger, der ifølge Thomas Eriksen blandt andet handler om, generelle vilkår og ikke mindst sikkerhed på havneområdet.

Og meget tyder på, at det med Frederikshavn Kommune som ejer tilsyneladende ikke er så ligetil som tidligere at forhandle aftaler på plads på havnen.

Kommunaldirektøren fastslår da også overfor TV2 Nord, at der er sket ændring i praksis fra havnens side i forhold til at godkende kontrakter og aftaler.

- Vi har strammet op i forhold til, hvordan det tidligere var på havnen, men det er vigtigt, at vi har aftaler på plads i forhold til, hvad der sker, hvis noget går galt, ligesom vi også skal sikre, at der overhovedet er plads til det kæmpe fartøj på næsten 400 meter, siger han.

Det er fredag ikke lykkedes TV2 Nord at få en kommentar til situationen fra direktør hos M.A.R.S. Europe, Kim Thygesen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...