Kæmpe korkoncert: Indtægter går til Røde Kors i Sæby/Frederikshavn
Musikskolen og Det Musiske Hus afvikler korkoncert søndag 5. maj kl. 15:00 i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Koncertens indtægter doneres til Røde Kors i Sæby/Frederikshavn.
Mange af Musikskolens voksenkor deltager og sørger for en festlig eftermiddag.
Følgende kor medvirker: Kor for sjov, Æsk-koret, Mas-koret, Blue Note Choir, Seniorkoret Frederikshavn og Fladstrandkoret.
Hvert kor synger to sange alene, og koncerten slutter med, at alle kor synger to sange sammen.
Der vil være godt 200 korsangere på scenen til de sidste par sange.
I pausen vil det være muligt at købe vin og vand (betales kontant eller MobilePay).
Entre og kaffe/te/kage koster 75 kroner for voksne. Beløbet betales kontant ved indgangen.
Saft og kage til børn koster 25 kroner. For kor-medlemmer er prisen på kaffe/te/kage 25 kroner.
Entré og overskud ved salg af kaffe/kage går ubeskåret til Ungdommens Røde Kors' sommerlejr for børn, der ellers ikke har mulighed for at komme på sommerferie.
Alle er velkomne.