Gå til hoved-indhold
14. december 2024 - kl. 13.12

Flere spændende muligheder i Sportscenter Nord i januar

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Sportscenter Nord i Frederikshavn er klar med flere tilbud straks ind i det nye år: Introhold, bootcamp, personlig træning og gåhold.

- I Sportscenter Nord giver vi dig muligheden for at komme i gang på en tryg og god måde. Det er lige meget, om du aldrig har trænet før, eller om pausen er blevet for lang. Der er så mange muligheder, lover daglig leder Susanne Christiansen.

Sportscenter Nord åbner 2025 med blandt andet en bootcamp. Tre instruktører står klar til at motivere, hjælpe og guide deltagerne. På bootcampen får du tre træningsformer på en gang.

- Løb: Vi starter helt fra bunden og træner os op fra det niveau, man er startet på. Funktionel træning: Her læres teknikkerne helt fra bunden, så man er klar til hold efter bootcamp. Styrke: Her skal vi have musklerne i gang i vores maskiner, så vi samtidig bliver stærkere. En kombi af træning, som vil give resultat, garanterer Susanne Christiansen.

Jump-holdet kører intro hele januar, så hvis man er nervøs for, om man kan holde balancen på støvlerne, er her muligheden for at starte med at lære at gå på dem.

- Det er faktisk slet ikke så svært, og det kræver ikke så meget balance, som man lige tror. Men det er til gengæld mega fedt. Støvlerne er stødabsoberende, og dermed skånsomme for knæ og hofter. Så problemer med knæ og hofter er ikke en undskyldning på det her hold, fortæller Susanne Christiansen.

Som de eneste i byen har Sportscenter Nord også Silent Dance, som kan prøves 2. juledag.

Gå-hold, cardiotræning, styrkeafdeling og holdtræning tidlig morgen, eftermiddag og aften er andre tilbud i Sportscenter Nord, der ligger mellem Arena Nord og Nordstjerneskolen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...