Gå til hoved-indhold
15. december 2024 - kl. 22.12

Mandagsmagasinet på Radio FCMR handler om jul i gamle dage

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Mandagsmagasinet på Radio FCMR handler denne gang om Jul på landet i det nordøstlige Vendsyssel i begyndelsen af 1800-tallet. Nogle år før sin død i 1895 skrev Andreas Peter Gaardbo om sin barndoms- og ungdomsjul i 1840'ernes Råbjerg.

Det var før juletræet blev hentet ind i stuen og før det store gaveræs, som hører industrialiseringen til. Det var nogenlunde samtidigt med Den første Slesvigske krig, hvor telegrafdirektør Peter Faber skrev julesangen Højt fra træets grønne top, der beskrev julen i en smedefamilie i København.

Treårskrigen fra 1848 til 1852 fik ikke blot Peter Faber til at ændre i teksten på sin lejlighedsjulesang, men gav også anledning til, at der kom trommer og Dannebrog på juletræet. Med et moderne udtryk ville man sige, at det fik sangen til at gå viralt i hele landet, da den blev udgivet som skillingsvise.

Dannebrog og de røde og hvide farver på adventskransen er nogle af de få juletraditioner, Danmark og danskerne har bidraget med. Hvis man lige undtager, at allerede vikingerne ”drak jul”, men det var til Kyndelmisse. I øvrigt var Gårdbo navnet på den hedenske nisse, som bønderne helst skulle stå sig godt med.

Dansk jul er altså en europæisk blanding af hedenskab, kristendom og kommercialisering fra Nicolaus til Coca-Colas julemand.

Den historie ved historiker Erik S. Christensen meget mere om, og du kan læne dig tilbage og lytte til en fortælling om jul i gamle dage i Vendsyssel, nu her hvor julen nærmer sig.

Mandagsmagasinet 16. december kl. 18.00 kan høres her:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Eller som Podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...