Frederikshavn Taxa skifter nummer fra i dag: Ring 93 200 200
Fra i dag skal du ringe til et nyt nummer, hvis du ønsker at bestille en vogn fra Frederikshavn Taxa. Fremover skal du taste nummeret 93 200 200, når du vil hentes.
Som skrevet 11. november overtager Aalborg Taxa ansvaret for Frederikshavn Taxas 13 vognmænd og 19 vogne. Frederikshavn Taxa har siden 2011 samarbejdet med Amager-Øbro Taxi, der året efter skiftede navn til Taxi 4 x 27.
Nu styres vognene i Frederikshavn fra Aalborg, og det er centralen i Aalborg, som modtager dit opkald, når du ringer 93 200 200.
Centralen i Aalborg vil primært sende lokale vogne fra Frederikshavn ud til kunderne i Frederikshavn og omegn, men der vil også være perioder, hvor det måske er en vogn fra Aalborg, som klarer turen fra eksempelvis Sæby til Elling. På samme måde kan en vogn fra Frederikshavn få en tur i Aalborg.
På sigt skal alle 19 vogne i Frederikshavn være sorte. Det er dog en længere proces at skifte fra gul til sort. Aalborg Taxa forventer, at det varer nogle måneder.
Aalborg Taxa udvider antallet af vogne i Frederiksahvn fra 19 til 21. Udvidelsen er to liftbiler, som gør det muligt at køre med gangbesværede og handicappede.
Ringer du på 4 x 27, som mange kunder i Frederikshavn har vænnet sig til, vil du blive henvist til 93 200 200.