Gå til hoved-indhold
04. december 2024 - kl. 13.12

Frederikshavn Forsyning overvejer plan for flisværk i lyset af ny debat

  • 1 af 1
    Bestyrelsesformand Erik Kyed Trolle: - Vi ønsker at tage ansvar i den aktuelle debat om flis og varmeproduktion. Derfor har vi besluttet at sætte beslutningen om opførelsen af flisværket på pause, mens vi afventer en afklaring fra de landspolitiske myndigheder.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Forsyning sætter beslutningen om opførelse af et planlagt flisværk på pause.

Frederikshavn Forsynings bestyrelse har i længere tid arbejdet på at omlægge en del af varmeproduktionen, som i dag baseres på affald, el og naturgas. Målet med omlægningen er at skabe en mindre sårbar forsyning, særligt i lyset af de store prisudsving på energimarkedet, som vi oplevede i 2022. Som en del af planen valgte bestyrelsen at inkludere flis i varmeproduktionen, da flisen, der er tiltænkt til anlægget, primært produceres lokalt i Nordjylland.

TV2’s nylige afdækning af flisimport til Danmark har dog rejst en vigtig debat om bæredygtighed og ressourceforbrug i varmeproduktionen. På den baggrund udtaler bestyrelsesformand Erik Kyed Trolle:

- Vi ønsker at tage ansvar i den aktuelle debat om flis og varmeproduktion. Derfor har vi besluttet at sætte beslutningen om opførelsen af flisværket på pause, mens vi afventer en afklaring fra de landspolitiske myndigheder. Det er vigtigt for os, at vores beslutninger stemmer overens med både lokale og nationale mål for bæredygtighed.

Frederikshavn Forsyning fortsætter arbejdet med at udvikle en robust og bæredygtig energiforsyning, der kan imødekomme fremtidens behov og dermed styrke forsyningssikkerheden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...