Gå til hoved-indhold
07. september 2024 - kl. 18.09

Foredrag med Henrik Røde Jensen i Sognehuset

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Onsdag 18. september kl. 14.30 holder Henrik Røde Jensen foredrag i Sognehusets onsdagsklub under Frederikshavn Kirke. ”Røde” bor stadig i Frederikshavn, men han rejser Danmark og Skandinavien rundt og fortæller sin historie om, hvordan han arbejder med sit netværk og har gjort det i mere end 30 år

Henrik ”Røde” Jensens internationale netværk har skaffet Bill Clinton til Frederikshavn helt tilbage i 2006, og han har siden 2006 arrangeret 23 ”præsidentbesøg” i hele Skandinavien med Bill Clinton, Al Gore, Kofi Annan og sidst men ikke mindst Barack Obamas fire besøg i Danmark siden 2018.

Foredraget handler også om Henrik Røde Jensens nedture, to konkurser, for høj vægt, for lavt selvværd og meget mere.

Sognehusets onsdagsklub mødes hver tredje onsdag i månederne fra september til maj. Det foregår altid kl. 14.30, og der er en varieret foredragsrække med mange forskellige interessante emner. Der er kaffebord, masser af hygge og snak, og vil man møde nye mennesker eller nogen af dem, som man kender, er Onsdagsklubben stedet.

Det kræver intet medlemskab og ingen tilmelding. Man møder blot frem, og det hele er gratis.

Se mere om onsdagsklubben her https://www.frederikshavnkirke.dk/det-sker/onsdagsklubben.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...