Flådeplan styrker Forsvarets opgaveløsning til søs

- De trusler, vi møder til søs, er i dag anderledes og langt mere alvorlige end for blot få år siden. Det er især et truende Rusland, vi skal reagere på, samtidig med at den teknologiske udvikling går lynende stærkt. Med aftalen om flådeplanen sætter vi gang i flere hastende anskaffelser, som er første skridt til, at det danske forsvar til søs kan imødegå en bredere vifte af trusler, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at forbedre overvågning og suverænitetshævdelse i danske farvande her og nu. Indkøbene af bl.a. fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og 21 fartøjer til Hjemmeværnet forventes at koste cirka 4 mia. kroner og finansieres med midler fra Accelerationsfonden og forsvarsforliget.

Anskaffelse af yderligere kapaciteter
Partierne er også enige om, at der på sigt skal investeres i yderligere kapaciteter, herunder luftforsvarsfregatter, der vil styrke Forsvarets sømilitære kampkraft betydeligt. Der skal også senere tages stilling til anskaffelse af flere arktiske skibe med henblik på at styrke den samlede opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten. De konkrete anskaffelser drøftes nærmere med hhv. Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut og vil indgå i en kommende delaftale.

- Opbygningen af Forsvarets kampkraft er vigtig. Det gælder også det sømilitære område. Vi løser opgaven - og kæmper med det vi har. Og nu vil Forsvaret få mere at kæmpe med. Forsvarets militærfaglige anbefalinger er tydelige i flådeplanen. Det gælder ikke mindst behovet for større awarenes i forhold til, hvad der foregår i hele Kongeriget. Uanset om det er på havoverfladen – eller under. Dertil behovet for en højere grad af anvendelse af ubemandede systemer - bl.a. på baggrund af de erfaringer, vi har hentet i Ukraine, siger fungerende forsvarschef Michael W. Hyldgaard.

Partierne er enige om, at der skal ses på mulighederne for at samarbejde med NATO-allierede og med dansk erhvervsliv. Det er den politiske ambition, at en stor grad af produktionen kan ske i Danmark, herunder i samarbejde med NATO-allierede.

Derfor er det hensigten, at de kommende anskaffelser skal styrke den danske produktionskapacitet med øje for, at både hastighed i forhold til anvendelse og forsyningssikkerhed er vigtig for Forsvaret. Investeringerne skal også tage højde for de kommende NATO-styrkemål, som tildeles Danmark i sommeren 2025.

- Søværnets nuværende flåde af fregatter har gode år i sig endnu, men der skal gennemføres nye investeringer. Derfor er det rettidig omhu, når vi i aftalen om en ny flådeplan vil skabe et oplyst grundlag, før vi træffer beslutning om anskaffelse af danske fregatter. Den beslutning træffer vi, når NATO’s styrkemål falder på plads i juni. Herefter kan vi beslutte, hvad vi skal anskaffe og hvordan, når det gælder de nye fregatter og arktiske skibe, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Blandt initiativerne er: 
· Kapacitet til styrket overvågning af kritisk infrastruktur under havets overflade bestående af et skib samt droner og sonar-systemer, der kan overvåge og identificere uønsket aktivitet under vandet.

· Fire havmiljø- og minelægningsskibe til militære opgaver som overvågning over og under overfladen, træning af personel og udlægning af miner samt til at løse miljøopgaver, som opsamling af kemikalier og olie.

· Undervandsdroner og andre autonome enheder, som kan give Søværnet mulighed for at styrke overvågningen over og under havoverfladen.

· 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet, der skal løse opgaver i tæt samarbejde med Søværnet f.eks. farvandsovervågning, havnebevogtning, redning, havmiljøopgaver og værtsnationsstøtte.

· Der skal investeres i fregatter herunder luftforsvarsfregatter. Derfor er partierne bag aftalen enige om, at tilvejebringe et analytisk grundlag, der skal belyse forhold vedrørende militære og industrielle forhold, tidsplan og økonomi, herunder muligheder for at indgå i samarbejde med NATO-allierede. Der udarbejdes også et analytisk grundlag med henblik på, at der senere kan tages stilling til anskaffelse af yderligere arktiske skibe for at styrke den samlede opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten. De konkrete anskaffelser drøftes nærmere med hhv. Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut og vil indgå i en kommende delaftale.

Simon Kollerup, forsvarsordfører, Socialdemokratiet:
- Vi står i en historisk alvorlig og kompleks sikkerhedspolitisk situation. Derfor skal den danske flåde styrkes og vores maritime kampkraft udvikles. Med flådeplanen i dag sætter vi et stort og mangeårigt investeringsprogram i søen, og snart følger yderligere beslutninger om flere arktiske fartøjer og fregatter. Vores ønske er, at en høj grad af produktionen skal ske her i landet, fordi Danmark som et stærkt maritimt produktionsland har gode forudsætninger for at bygge skibene og dermed styrke vores egen forsyningssikkerhed.

Lise Bech, forsvarsordfører, Danmarksdemokraterne:
- For at sige det mildt haster det med at opruste Danmarks forsvar. Derfor er jeg selvfølgelig tilfreds med, at vi nu har en flådeaftale på plads. I Danmarksdemokraterne er vi især tilfredse med, at det nu er en udtalt ambition, at vi skal producere her i Danmark. Til gengæld må jeg sige, at forsvarsministeren ikke kan blive ved med at skubbe beslutningen om fregatter frem i tiden. Det kommer vi til at holde ham op på.

Anna Valentina Berthelsen, forsvarsordfører, Socialistisk Folkeparti:
- I usikre tider er forsyningssikkerhed enormt vigtigt, og med denne aftale bidrager vi til at styrke den danske forsyningssikkerhed i langt højere grad, fordi vi nu slår fast, at de kommende militære skibe skal bygges i Danmark. Produktion på dansk jord giver både en stærkere forsyningssikkerhed og arbejdspladser, og det bidrager samlet set til en stærkere forsvarsevne og kapacitet i forsvarsindustrien i Europa og Norden. Derudover kommer en styrket dansk flåde, til at bidrage til sikringen af arktisk og derfor også komme hele Rigsfællesskabet til gode.