Gå til hoved-indhold
21. juni 2024 - kl. 00.06

- Desværre kan vi ikke gøre så meget ved, at det er et ringe byggeri

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune giver en kommunegaranti for lån til Skagen Kultur- og Fritidscenter (SKFC) på op til 3.500.000 kroner. Det vedtog Økonomiudvalget i onsdags. Lånet skal finansiere løsningen af et problem, som har eksisteret i 45-50 år. Indtrængende vand har ført til ødelæggelser af tag, lofter og vægge. Der er svamp og skimmel under tagpladerne, og der er lokaler med synlig skimmelsvamp.

Taget over første sal er utæt, og det skal laves. Der skal også laves en ny facade ind mod hallen. Det vurderes at koste 1.291.000 kroner. Derudover skal der laves regnvandsafledning/kloakering for 1.146.000 kroner, og energioptimering af facader ud mod Chr. X’s Vej.

SKFC har problemer med indtrængende vand fra taget over første sal. Det er et gammelt problem, som skyldes en konstruktionsfejl i bygningen. Problemet har dermed været der i 45-50 år. Det har i årenes løb været forsøgt afhjulpet, men uden at problemet er løst. Der er behov for en ny korrekt konstruktion, der løser det oprindelige problem med fejlkonstruktionen.

- Det bakker vi op om. Skagen Kultur- og Fritidscenter spiller en stor rolle for fællesskabet i Skagen. Desværre kan vi ikke gøre så meget ved, at det er et ringe byggeri, udtaler borgmester Birgit S. Hansen (A) til Kanal Frederikshavn.

Det indtrængende vand har ført til ødelæggelser af tag, lofter og vægge. Der er svamp og skimmel under tagpladerne, og der er lokaler med synlig skimmelsvamp.

Der skal laves en ny tagkonstruktion og energirenovering af første sal, ny ventilation, fjernelse af gennemgående betonbjælker (kuldebroer) og regnvandsafledning skal flyttes fra faskiner til offentlig kloak.

SKFC oplyser, at der i årene 2021 til 2023 årligt er brugt mellem 750.000 kroner og 1.250.000 kroner til ekstraordinært vedligehold. Nogle af disse vedligeholdelsesmidler vil i fremtiden bliver anvendt til afvikling af gæld.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...