Gå til hoved-indhold
112
08. marts 2024 - kl. 11.03

Borger tippede politiet, som straks anholdt 33-årig mand i Bratten

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Opmærksomme borgere er guld værd, når politiet skal opklare forbrydelser. Torsdag eftermiddag bemærkede en borger en person luske rundt i et sommerhusområde. Kort efter blev gerningsmanden anholdt.

Borgeren ringede til politiet torsdag kl. 16.05. Anmeldelsen lød på, at en mand luskede rundt ved et sommerhus på Fasanstien i Bratten. 

Politiet reagerede prompte og sendte to patruljer til Bratten.

Den ene patrulje traf en mand, som var på vej væk fra området. Politiet kunne konstatere, at der havde været forsøg på indbrud i sommerhuset på Fasanstien. Manden havde uden held forsøgt at brække et vindue op.

Der er tale om en 33-årig mand fra lokalområdet. Han er kendt af politiet i forvejen.

Han er nu sigtet for forsøg på indbrud.

Politiet ved ikke, om manden har flere forhold på samvittigheden i Bratten.

- Det er klart, at vi holder øje med, om der kommer flere anmeldelser de kommende uger. Indbrud i sommerhuse har det med at blive anmeldt senere, og her vil vi selvfølgelig have indbruddet i går in mente, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...