Gå til hoved-indhold
13. maj 2024 - kl. 00.05

Walk the Coast 2024: Bag om Frederikshavns kyst II

  • 1 af 6
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Michael Frederiksen

Walk the Coast 2024 bevæger sig i år lidt væk fra kysten og tager en lille afstikker ind i landet. Der venter deltagerne fem etaper til fods og masser af dejlig natur, lover arrangør Rico Eiersted.

Som det var tilfældet i 2023 vil der være start og mål i samme by.

- Derudover udvider vi med en mulighed for en mindre rute på 10-11 kilometer på hver etape. Alle etaper vil have fælles start, og efter nogle kilometer drejer den mindre rute fra og senere igen drejer den ind på den lange rute igen, oplyser Rico Eierstred.

I år er der start og mål i byerne Strandby, Skagen, Frederikshavn (Frederikshavn Marina), Sæby (Sæby Søbad) og Østervrå - alle gange med start kl. 17.00.

Som de tidligere år er Walk the Coast forbeholdt motionisterne i gåsko. Løbere er selvfølgelig velkomne - bare de holder sig til gå-tempoet.

- Vi holder ved, at turen bliver med forplejning i rygsækken. Det vil sige, at inden start vil der blive udleveret en lille forplejningspose, så man har lidt at hygge sig med undervejs. Forplejningen er en lille sandwich fra Restaurant Bones i Frederikshavn, en flaske vand, frugt og lidt sødt til ganen. Når man kommer i mål, vil der være en øl/sodavand, kaffe og kage, fortæller Rico Eiersted.

Lige nu er godt 150 tilmeldt første etape med start på Strandby Havn fra Udsigtstårnet.

Man kan fortsat nå at tilmelde sig onsdagens tur på www.sportstiming.dk/event/13897, og man behøver ikke at være med på alle etaper.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...