Gå til hoved-indhold
05. september 2024 - kl. 00.09

Borgmester om 73. plads i Lokal Erhvervsvenlighed: - Ikke godt nok

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

- Erhvervshus Nord skal endnu mere ind i kampen. Det vil vi bede om i vores kontrakt med dem, siger borgmester Birgit S. Hansen i en kommentar til, at Frederikshavn Kommune igen går tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen er dumpet ned som nr. 73 i 2024 ud af 91 kommuner, som deltager i undersøgelsen. Ingen nordjyske kommuner klarer sig dårligere end Frederikshavn.

- Frederikshavn Kommune er faldet nogle pladser ned af listen, men vi er steget mange pladser, når der måles på uddannelse. Resultaterne er ikke det, vi havde håbet på, da Frederikshavn Kommune går 10 pladser tilbage og dermed er indtager en 73. plads i årets undersøgelse. Dog er der også en solstrålehistorie gemt i årets måling. I år er vi nemlig rangeret som den næstbedste kommune i kategorien "Uddannelse", benærker borgmesteren.

Det førstnævnte vil Birgit S. Hansen gøre mere ved, og det sidstnævnte finder hun anledning til at rose.

- Vi gør det, og har gjort gennem nogle år, at vi inviterer alle håndværkere, entreprenører og så viderre til møde en gang om året til dialog om erhvervsvenlighed eller mangel på, og hvor kommunen, forsyningen og Boligforeninger præsenterer kommende opgaver/arbejder, der kan bydes på. Derudover holder økonomiudvalget dialogmøder med erhvervsforeningerne, hvor emnet er: hvad kan vi gøre bedre? Jeg har som borgmester morgenmøder med de 20 største virksomheder flere gange om året for at lytte til deres ros og ris og handle på det - sammen med kommunens administration og erhvervshuset. Vi har også et netværk, hvor kommunen sidder sammen med fiskeriet om muligheder og udfordringer for det erhverv, og hvad vi kan gøre i forhold til rammerne, siger Birgit S. Hansen.

Men hvad nytter det, når I indtager en placering i r.... af 4. division?

- Jeg vil ikke benytte det udtryk. Jeg vil kalde det: ikke godt nok. Og vi skal først studere de præcise svar de kommende dage og herefter reagere i forhold til arbejdsgange, prioritering af servicen og vurdere hvem, hvor mange og hvad respondenterne siger.

Kommunen har desuden en kontrakt med Erhvervshus Nord, hvor den beder dem have tæt kontakt til virksomhederne og i forlængelse af det arbejde sammen med kommunen om erhvervsservice, tiltrækning og udvikling.

Borgmesteren mener, der er flere parametre i DIs undersøgelse, som kommunen skal reagere på.

- Det gør vi frem for at gå i forsvar og eller skyde på hinanden. Når det er sagt, er jeg glad for, at vores virksomheder aldrig er blege for at gribe knoglen og ringe til os politikere med kritik, ros og forslag. Lad os fortsætte med det, opfordrer Birgit S. Hansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...