Torsdag aften på Læsø: Nyt dødsfald i vandet
En kvinde blev torsdag aften fundet livløs i vandet ved Læsø. Det er anden gang på et døgn, at en person dør i vandkanten på Læsø.
Nordjylland Politi fik torsdag aften en anmeldelse om, at en 66-årig kvinde var fundet liggende livløs i vandet ved en strand på Læsø, oplyser TV2/Nord.
Det er uklart, hvad der er sket, men ifølge Nordjyllands Politi er der umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Måske kan kvinden have fået et ildebefindende og være druknet i det lave vand.
Der holdes ligsyn fredag morgen, og herefter afgøres det, om kvinden skal obduceres, så dødsårsagen kan blive opklaret.
Onsdag aften blev en 45-årig mand fundet død på stranden nord for Læsø Klitplantage. Og torsdag morgen ved 4-tiden døde en 66-årig fisker fra Læsø efter at være blevet påsejlet af et fragtskib.