Gå til hoved-indhold
12. juli 2024 - kl. 23.07

Syv-årig hjælper til i cafeteria under Cup No.1

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Jannie Holst har skrevet dette indlæg: Fredag formiddag blev der spillet Mini Cup No.1 på Fodboldvej for de mindste spillere, som endnu ikke er gamle nok til den ordinære turnering. Det er en kæmpe ting for de små, som også i år gik indmarch for første gang.

Vores den mindste, som for to uger siden fyldte syv år, hjælper til som frivillig. Hans to ældre søskende har spillet med i Cup No.1 de sidste 12 år. Derfor har han siden han var spæd været med på Fodboldvej i uge 28.

Han er med på vagter i cafeteriaet og på skolerne. I går var han med i cafeteriaet og stod fuldstændig alene for at betjene slush ice-maskinerne og håndtere iPad’en, som bruges til salget. Det er smart, når de små faktisk har mere styr på iPads end os voksne.

Han havde selskab af en jævnaldrende klassekammerat, så de stod med hver deres iPad og sørgede for betalingen, mens vi voksne sørgede for at bringe det til disken, der blev købt. Det er ret sejt og giver dem en kæmpe følelse af at være en del af fællesskabet omkring Cup No.1.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...