Gå til hoved-indhold
22. august 2023 - kl. 10.08

Sommerfest for ALLE i HotSpot Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Fritids- og Ungdomsklubben HotSpot på Rømøvej i Frederikshavn afvikler på lørdag 26. august sommerfest for alle fra kl. 11-15 og håber at se rigtig mange børn, unge, forældre, tidligere medlemmer og ansatte, naboer, venner af klubben samt alle andre med lyst til at deltage.

Der vil være forskellige aktiviteter henvendt til børn og unge, og har du aldrig været i klubben før, er her en mulighed.

Bestyrelse og personale har i samarbejde planlagt dagen, hvor der er et varieret program bestående af loppemarked, salg af klubbens egne produkter, Amerikansk Lotteri, optræden ved klubbens unge musikere, fremvisning af flotte fjernstyrede lastbiler, salg af pølser og vafler, bag dit eget snobrød, fiskedam med mere.

Klubben afvikler også en fodboldturnering henvendt til alle unge på 4.-7. klassetrin, og deltagelse kræver ikke medlemskab af klubben. Ønsker nogen på disse klassetrin at deltage (fem spillere på hvert hold), kan man tilmelde sig på sms 2420 3785. Skriv gerne et navn på holdet.

Der vil være præmie til vinderne af turneringen.

Et evetuelt overskud på dagen vil gå til en aktivitet for klubbens børn og unge.

Sommerfesten skydes i gang med en velkomsttale ved Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Bestyrelse og personale håber, at rigtig mange lægger vejen forbi og deltager i sommerfesten.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...