Gå til hoved-indhold
17. august 2024 - kl. 09.08

Skal du være statist i anden sæson af TV2-serien OXEN?

  • 1 af 1
    Her ses optagelser fra Frederikshavn Station til første sæson af "OXEN"
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune sagde nej til at støtte anden sæson af tv-serien "OXEN" med et tilskud på 500.000 kroner, men det ændrer ikke ved, at SF Studios har valgt, at dele af serien skal optages i Frederikshavn Kommune.

Liv Lundholm Pedersen er statistkoordinator for SF Studios, og hun får brug for mange statister. I første omgang leder hun efter følgende:

Mandag 2. september - et sted mellem Frederikshavn og Aalborg:
Dreng 8-10 år
Kvinder 20-70 år
Mand 20-35 år
Mænd 50-90 år

Tirsdag 3. september og onsdag 4. september - Frederikshavn:
MAN SKAL KUNNE BEGGE DAGE!
Tre mænd 30-60 år, der skal spille fiskere
To forbipasserende

Onsdag 4. september - Frederikshavn:
Fire forbipasserende

- Senere på året får vi brug for mange flere, oplyser Liv Lundholm Pedersen.

Alle statister får løn for deres medvirken.

Send navn, alder, telefonnummer, et par billeder af dig selv og skriv hvilken dag, du vil kunne medvirke. Send en mail eller ring til Liv Lundholm Pedersen på telefonen 60178656.

Første sæson af "OXEN", som havde fine seertal, støttede kommunen med 750.000 kroner. Politikerne var dog ikke imponeret over den markedsføringsmæssige værdi.

- Vi fik ikke det ud det, som vi forventede, har borgmester Birgit S. Hansen (A) tidligere udtalt.

På den baggrund valgte alle syv medlemmer af Økonomiudvalget ikke at imødekomme ansøgningen fra SF Studios, som står bag "OXEN".

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...