Gå til hoved-indhold
01. december 2024 - kl. 12.12

Sike Anette Regitza Andersen gæster Mandagsmagasinet

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Ugens gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR er Sike Anette Regitza Andersen fra Ålbæk.

- Vi skal denne gang på en livsrejse med både op- og nedture. Det er en rejse, nogen sikkert kan spejle sig i, og som tager udgangspunkt på Frederikshavn Sygehus i 1948, siger producer Gitte Hansen.

Her blev Sike Anette Regitza Andersen nemlig født og voksede senere op i Ålbæk.

Som barn fik hun en vandsvulst i lillehjernen, og hvad det har betydet for hendes senere liv, afsløres i udsendelsen.

Hun forklarer også, hvordan hun har beviser på, at hun har ben i næsen.

Sike Anette Regitza Andersen er aktiv på mange fronter som frivillig, blandt andet har hun været sekretær og kasserer for Aalbæk Idrætsforening.

Hun har siddet i flere bestyrelser, blandt andet Fritidsnævnet, Idrætssamvirket i Skagen, Aalbæk Idrætshal og Skagen Hallen.

Sike Anette Regitza Andersen har også været med til at arrangere Idrætslege i Skagens venskabsbyer i Finland, Sverige og Norge.

- Man bliver helt forpustet. Hun har nemlig også være aktiv i Skagen Festival, Aalbæk Sjøw, flere havnefester med mere, fortæller Gitte Hansen.

For sit store arbejde i Aalbæk Idrætsforening modtog hun Skagen Kommunes idrætsdiplom i 1995.

Mandagsmagasinet 2. december kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Eller som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...