21. maj 2024 - kl. 22.05
Repræsentantskabsmøde i Frederikshavn Byfond
Frederikshavn Byfond inviterer alle interesserede til årets repræsentantskabsmøde, der har fokus på den grønne omstilling. Mødet finder sted tirsdag 28. maj fra kl. 17.00 til cirka 20.30.
Alle, der har lyst, mødes kl. 17.00 foran Nordjyske Bank, hvor årets første nye poesiværk bliver afsløret.
Derefter foregår resten af mødet i Maskinhallen, hvor arkitekt Boris Brorman Jensen kommer med et oplæg til den grønne omstilling i forhold til byggeriet.
Boris Brorman Jensen fortæller om vigtigheden af at bevare og transformere så meget som muligt fremfor pr. automatik at bygge nyt.
Efter en let anretning er der repræsentantskabsmøde.
Har du lyst til at være med, så skriv til toma@frederikshavn.dk senest onsdag 22. maj.