Gå til hoved-indhold
20. september 2024 - kl. 00.09

Nyt apparat til shockbølgehandling kan behandle smerter og skader

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Hos Kiropraktisk Klinik på Parallelvej i Frederikshavn er man glade for sit nye apparat til shockbølgebehandling, der kan afhjælpe en lang række af de gængse smerter og skader, som mange danskere dagligt bliver hæmmet af.

- Vi er de eneste i Vendsyssel, der har Piezowa 2 T, som apparatet hedder, til at udføre denne form for shockbølgehandling, og vi har heldigvis allerede oplevet meget positive resultater for vores klienter. Alt afhængig af skadens omfang har de oplevet mærkbare resultater efter blot få behandlinger. Vores nye apparat er den store og forkromede model indenfor shockbølgebehandling, fortæller kiropraktor Lars Damm-Henrichsen.

Shockbølgeterapi udføres i to former – radierende trykbølger og fokuserede shockbølger.

- Vi kan udføre begge typer på klinikken. Fælles for begge typer bølger er, at energi overføres til det beskadigede væv og dermed stimulerer kroppens egen evne til at reparere skaden. Men med fokuserede shockbølger kan man arbejde dybere i vævene og dermed behandle skader, der er opstået længere under huden, idet vi kan overføre cirka 100 gange så meget energi til vævene. Vores Piezowave 2 T apparat anses for at være det bedste på markedet, og vi kan dermed behandle en lang række lidelser, der ellers er svære at gøre noget ved, siger Lars Damm-Henrichsen.

Man kan blandt andet behandle skuldersmerter fra sene/slimsæk/forkalkninger, overbelastning i senerne på ydersiden af hoften, løber- og springerknæ, tennis- og golfalbue, knæ- og skinnebenssmerter, herunder skinnebensbetændelse, hælspore samt smerter og irritation i akillessenen.

- Antallet af shockbølgebehandlinger varierer fra person til person og til dels afhængig af diagnosen. I de fleste tilfælde vil fire-fem behandlinger være passende. Fokuseret shockbølge kan udføres alene, men ofte vil det være en god idé at adressere den underliggende årsag til smerterne. Dermed kan man undgå forværrende aktiviteter i behandlingsforløbet og eventuelt supplere med øvelser for at undgå tilbagefald. Vi er selvfølgelig certificerede og medlemmer af Dansk Selskab for Klinisk ESWT, understreger Lars Damm-Henrichsen.

Læs mere om Kiropraktisk Klinik Frederikshavn her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...