Gå til hoved-indhold
17. december 2023 - kl. 00.12

Nybygget præstebolig i Ålbæk står færdig i oktober næste år

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

I oktober næste år står en ny præstebolig færdig i Råbjerg Sogn. Det oplyser menighedsrådet i en pressemeddelelse. Det bliver entreprenørfirmaet Svend Aage Christiansen i Østervrå, der får ansvaret for byggeriet.

Torsdag 14. december var en stor dag. Her kunne Råbjerg Sogns menighedsrådsformand, Lotte Wenstrup, og kasserer Thomas S. Jensen skrive under på en kontrakt med Svend Aage Christiansen.

- Kontrakten betyder, at vi nu kan se frem til det første spadestik til den nye præstebolig, oplyser Lotte Wenstrup.

Det har været en lang og hård proces, hvor første udfordring var at få en nedrivningstilladelse fra kommunen. Først derefter kunne menighedsrådet begynde at rive den gamle præstebolig ned.

- Det gik nu hurtigt nok. Efterfølgende blev den nye bolig tegnet, og denne blev sendt i udbud, hvor tre firmaer bød på projektet. Vi valgte at gå i dialog med Svend Aage Christiansen, hvor vi har været igennem tre sparerunder, inden vi i august fik grønt lys fra provstiet, fortæller Thomas S. Jensen.

Nu er kontrakten underskrevet af begge parter og processen kan begynde.

- Vi håber at kunne se den nye præstebolig stå flot og færdig i midten af oktober 2024, siger Lotte Wenstrup.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...