Gå til hoved-indhold
26. august 2023 - kl. 00.08

Lysceremoni er Stafet For Livets mest bevægende indslag

  • 1 af 3
    Lysceremonien er en fast del af Stafet for Livet. Lysceremonien starter lørdag aften klokken 22:00. Foto: Michael Madsen
  • 2 af 3
    Lysceremonien er en fast del af Stafet for Livet. Lysceremonien starter lørdag aften klokken 22:00. Foto: Michael Madsen
  • 3 af 3
    Lys i små poser med navn på en person, man gerne vil mindes eller en, man vil støtte i kampen mod kræft. Foto: Michael Madsen
Af: Michael Frederiksen

Lysceremonien er Stafet For Livets mest bevægende og smukke indslag, der markerer tid til eftertanke. Den finder sted i aften kl. 22 på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn.

- Lysceremonien er en fast del af Stafet For Livet. Det er en stille stund, hvor vi kan mindes og samle vores tanker. Det er et følelsesmæssigt tidspunkt på stafetten, hvor vi kan mærke, hvorfor det er så vigtigt at holde Stafet For Livet, og hvorfor kampen mod kræft er så vigtig. Lysene, som vi tænder, symboliserer håbet om et liv uden kræft, siger Alice Christiansen, formand Stafet For Livet i Frederikshavn.

Stafet For Livet begynder lørdag kl. 10.00, og 12 timer senere tændes der lys for dem, der kæmper og dem, vi har mistet.

Lys i små papirsposer tændes af frivillige. Lysposer kan købes på pladsen eller på stafettens hjemmeside.

På hver pose er skrevet et navn på en person, man gerne vil mindes eller én, man vil støtte i kampen mod kræft. Det kan også være en tegning eller lignende. Lyset repræsenterer håbet om, at kræft en dag kan bekæmpes, og at de, der har mistet livet, ikke er glemt.

Årets lystalere er Elise Thomsen Al Dilemi og Rebecca Vestergaard Larsen, begge kræftsygeplejesker ved Sundhedscenter Frederikshavn. Efter lysceremonien afsluttes med stemningsfyldt sang af Fladstrandskort.

Klokken 23:00 er der natmad, hvorefter stafetten fortsætter til søndag kl 10:00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...