Gå til hoved-indhold
13. december 2024 - kl. 11.12

Kattegat Erhvervsnetværk slår rekord i 2024

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Kattegat Erhvervsnetværk har i 2024 hjulpet sine medlemmer med at øge deres samlede omsætning med imponerende 19 millioner kroner.

Netværket bygger på fem kerneværdier: Medlemsejet, vækstorienteret, personlig udvikling, relationsopbygning og brancheeksklusivitet.

Hver torsdag morgen mødes medlemmerne i Kattegat Siloen for at dele viden, skabe nye forretningsforbindelser og styrke hinandens virksomheder.

Formand Christoffer Sørig fremhæver betydningen af netværkets fokus på samarbejde:

- Det handler om at bruge hinandens styrker og hjælpe, hvor man kan. Det skaber resultater for alle.

Netværket har plads til nye medlemmer og søger blandt andet virksomheder inden for malerbranchen og alarm- og sikringsanlæg. Dette giver mulighed for at udvide den allerede brede vifte af kompetencer, som medlemmerne kan trække på.

- Med store planer om at udvide og styrke samarbejdet i 2025 fortsætter vi med at være en vigtig platform for vækst og udvikling. Sammen er vi stærkere, siger Victoria Hasselgren, medlem af Kattegat Erhvervsnetværk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...