Gå til hoved-indhold
27. januar 2024 - kl. 13.01

Japanske Dage: Kulturattache deltog i gallapremiere i Palads Teatret

  • 1 af 9
  • 2 af 9
  • 3 af 9
  • 4 af 9
  • 5 af 9
  • 6 af 9
  • 7 af 9
  • 8 af 9
  • 9 af 9
Af: Michael Frederiksen

I aftes havde Palads Teatret i Frederikshavn gallapremiere på Drengen og Hejren, som er instrueret af mesterinstruktør og legendarisk filmskaber Hayao Miyazaki. Gallapremieren markerede åbningen af Japanske Dage i Palads Teatret. Japanske Dage er en hyldest til japansk animationsfilm og begyndelsen på en ny filmtradition i Frederikshavn, som i forvejen har en forbindelse til Japan.

- Det var en stor glæde at have besøg af Rika Onodera til gallapremieren. Hun var inviteret som kulturattache for Japan Ambassade i Danmark, fortæller biografdirektør Kris Søgaard Pedersen.

Festlighederne begyndte kl 18.00 med en stor buffet med japansk comfortfood og specialiteter udviklet af Essens Gaarden.

Herefter var saké-baren i loungen åben, og mens gæster nød den traditionelle risvin, kunne de nyde en udstilling af Bonsai venligst udlånt af Bangsbo Botanisk Have.

Borgmester Birgit S. ansen åbnede den nye filmfestival på scenen foran Danmarks største cinemascope efterfulgt af Drengen og Hejren.

Elever fra Ungdomsskolens japanske hold deltog også i premieren sammen med deres lærer Gregory.

Til Japanske Dage kan du opleve alle Hayao Miyazakis tidligere værker fra Studio Ghibli på det store lærred i Palads Teatret.

- Alle film vises både med det fantastiske danske stemmeskuespil og med det originale stemmeskuespil med danske tekster., oplyser Kris Søgaard Pedersen.

Sideløbende med det offentlige filmprogram har der været et skolefilmprogram, som blev muligt i samarbejde med Frederikshavn Kommune. Når det er færdigt, vil 500 børn og unge i kommunen have oplevet Hayao Miyazaki i biografen.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, når vi viser alle mesterens film der. hvor de gør sig bedst, i biografens magiske mørke. Hele vores familie elsker de her film, og for vores børn bliver det første gang, at de får chancen for at opleve dem i biografen. Disse håndtegnede værker indeholder så stor en skønhed og ømhed og kan nydes af såvel børn som voksne. Jeg håber, at publikum vil åbne deres hjerter for disse film. Det simpelthen en oplevelse, man ikke må gå glip af, mener biografdirektøren.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...