Gå til hoved-indhold
09. april 2024 - kl. 18.04

Indvielse af bålhytte med shelters og muldtoilet i Gærum

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 13. april kl. 13.00 er der indvielse af bålhytte med shelters og muldtoilet på Tumlepladsen i Gærum.

Drømmene for den nye tumleplads i Gærum begyndte så småt at tage form helt tilbage i 2020. Vejen hertil har været lang, spændende og udfordrende. Men samtidig ufatteligt lærerig for alle involverede.

Drømmene er fortsat intakte, men de har også mødt virkeligheden flere gange i løbet af projektfasen. Derfor er Gærum Borgerforening på alle måder yderst tilfreds med den store flotte bålhytte med indbyggede shelters og det nye muldtoilet.

- Det er vores håb, at vi både ser flere af byens borgere bruge Tumlepladsen i hverdagen, men også at flere af byens foreninger kan afvikle arrangementer på Tumlepladsen. Derudover håber vi også, at vi vil se mange overnattende gæster i de to store shelters, som er bygget ind i den store bålhytte, udtaler Majbrit Christensen og Lotte Carlsen fra projektgruppen under Gærum Borgerforening.

Bålhytte, shelters og muldtoilet er udført af Rabølle.

Projektet er støttet af følgende fonde:
Distriktsrådet
Friluftsrådet
Spar Nord fonden
Lokale og Anlægsfonden
LAGNord

- Vi vil gerne sige tak til alle, som har støttet og bidraget til projektets gennemførsel, og for den velvillighed, vi har mødt igennem hele processen, siger Majbrit Christensen og Lotte Carlsen.

For at fejre første etape nu er gennemført for projektet med fornyelse af Tumlepladsen, vil Gærum Borgerforening gerne invitere til indvielse på Bakkehusene 2.

Program for indvielsen som finder sted lørdag 13. april:
Kl. 13.00: Velkomst
Kl. 13.15: Klipning af snor og optænding af bål
Kl. 13.30-17.00: Hyggeligt samvær, pindesnitning og tilberedning af bålmad

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...