Gå til hoved-indhold
12. juli 2024 - kl. 00.07

Hvordan klarer de lokale hold sig i årets Cup No.1?

  • 1 af 1
    Skagen IK's U12-drenge har vundet alle deres kampe. De har mødt hold fra Indien, Brasilien, Tyskland, Guatemala, Mexico og Polen.
Af: Michael Frederiksen

Hvordan går det de lokale hold i Cup No.1 2024, og hvem mødes i A-finalerne, der begynder i dag? Vi giver dig overblikket i denne artikel. 

FfI har indtil videre hold med i to finaler, og Skagen IK, Bangsbo Freja og IF Skjold Sæby har ligeledes muligheder for at komme i en finale.

PIGER:
U12/13 (8):
Årets første finale spilles fredag kl. 9.30. Det bliver et opgør mellem Opsund fra Ringkøbing og Store Bergen IL fra Sandefjord i Norge.

U13:
Finale fredag kl. 11.00 på Frederikshavn Stadion (DRINX Arena). Ås IL møder Store Bergen IL. En ren norsk finale.

U14:
IF Skjold Sæby tabte i kvartfinalerne. Der er finale fredag kl. 12.15 på DRINX Arena. Marin FC fra USA møder Ålgård FK fra Norge.

U15:
Der er finale i dag kl. 14.45 på DRINX Arena. Først skal semifinalerne dog spilles kl. 8.30. USA (2), Norge og Skotland kæmper om de to pladser i finalen. Bangsbo Freja har to hold med i semifinalerne i B-slutspillet fredag kl. 8.30.

U16:
Avaldsnes IL, Norge, møder Five Star International, Skotland, i finalen lørdag kl. 10.15 på DRINX Arena.

U17/18:
IF Skjold Sæby spiller semifinale fredag kl. 14.30 på Fodboldvej mod FK Eika Krapfoss fra Norge. I den anden semifinale mødes Toca Juniors fra USA og FK Toten, Norge. Der er finale lørdag kl. 12.45 på DRINX Arena.

DRENGE:
U10 (8):
Finale fredag kl. 11.40 på Fodboldvej. FfI møder Bjerkreim fra Norge, som i semifinalen besejrede IF Skjold Sæby med 2-1. På samme tidspunkt spiller SEIF B-finale mod et polsk hold.

U11 (8):
Finale fredag kl. 12.40 på Fodboldvej. Først skal semifinalerne spilles. Begge står mellem UKS Irzyk Warszaw fra Polen og Team Bremerhaven fra Tyskland. FfI har to hold med i B-semifinalerne.

U12 (8):
Finale fredag kl. 13.40 på Fodboldvej. Semifinalerne spilles kl. 9.00. Skagen IK møder svenske Torns IF, og Hobro IK prøver kræfter med Escuela La Academia fra Guatemala.

U13 (8):
Finale fredag kl. 14.40 på Fodboldvej. Semifinalerne spilles kl. 9.50. Teie IF fra Norge møder New Frontier Soccer Club fra Canada, mens Dnamo FC og Scandia United tørner sammen i en ren amerikansk duel.

U13:
FfI møder Ålgård FK i finalen fredag kl. 13.30 på DRINX Arena. De samme to klubbers andethold er at finde i B-finalen, som spilles på banen ved siden af Frederikshavn Stadion, ligeledes kl. 13.30.

U14:
IF Skjold Sæby tabte 1-4 i kvartfinalerne til CEF Tucoman fra Argentina, som fredag kl. 11.30 spiller semifinale mod Lavaur FC fra Frankrig. Den anden semifinale står mellem Marin FC, USA, og Escuela La Academia fra Guatemala. Der er finale fredag kl. 16.00 på DRINX Arena. FfI er i semfinalerne i B-slutspillet og spiller fredag kl. 11.30 mod et amerikansk hold.

U15:
32-1 og fire sejre i fire kampe viser, at FfI i denne klasse har et hold med vinderpotentiale, der i efteråret også er at finde i Liga 1 (den bedste række). Men først gælder det fredagens kvartfinaler, hvor FfI møder polske Kaszubia Studzienice. IF Skjold Sæby skal forsøge at vinde over Tune IL fra Norge. Begge kampe spilles kl. 9.30. Der er semifinaler kl. 13.30. Finalen spilles lørdag kl. 9.00. FfI har også et hold med i kvartfinalerne i B-slutspillet.

U16:
Ingen lokale hold i kvartfinalerne, hvor der er hold med fra Mexico, Frankrig, De Forenede Arabiske Emirater, Canada, USA og Norge. Strandby United og Bangsbo Freja er i kvartfinalerne i B-slutspillet. Finale lørdag kl. 15.15 på DRINX Arena.

U17:
Kvartfinalerne byder på et lokalbrag mellem FfI og Bangsbo Freja. Det er fredag kl. 10.30. Der er semifinaler kl. 14.30. Finalen spilles lørdag kl. 11.30 på DRINX Arena. Der er her, at velspillende TikiTaka fra Nigeria er favorit til at vinde. FfI og Bangsbo Freja kan tidligst møde TikaTaka i finalen. Lyngså  er med i B-slutspillets kvartfinaler.

U18:
Bangsbo Frejas KidsAid-drenge kæmper for en finaleplads. Det kræver gode resultater i kampene fredag kl. 9.30 og 12.30. Der er finale lørdag kl. 14.00 på DRINX Arena.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...