Gå til hoved-indhold
21. januar 2024 - kl. 00.01

Højsæson i Sportscenter Nord - og nyt lækkert udeområde på vej

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

2024 er i gang, og januar er ofte forbundet med slankekure og træning. Det kan man også mærke i Sportscenter Nord, hvor der har været tryk på fra dag 1. Samtidig er det anledningen til en række nye tiltag i Sportscenter Nord.

- Et nyt kalenderår betyder også, at vi kan fylde nye ting i vores eksisterende program. Vi starter i februar med et danseevent, og næste arrangement bliver en dj-aften for vores yngre medlemmer. Vi får flere og flere yngre medlemmer, og det er vigtigt for os, at vi også får en god kontakt med dem. Der er også et event for vores mange og gode sponsorer i støbeskeen, ligesom "Frederikshavns Stærkeste" også er i kalenderen, da det var en kæmpe succes sidste år, fortæller daglig leder af Sportscenter Nord, Susanne Christiansen.

Også på træningsdelen sker der mange ting.

- Vi har ved hjælp fra DGI og DIF fået hele 350.000 kroner til at få lavet det fedeste træningsområde bag centeret, så vi skal have meget mere udetræning i holdplanen. Det kræver flere uddannede instruktører, og vi holder derfor et weekendkursus i samarbejde med "Bevæg dig for livet" med henblik på både nye instruktører, hvilket også giver inspiration til de nuværende instruktører. Vi fik sidste år skudt vores nye dansehold - Silent Dance By Tanja - i gang, og det starter igen i løbet af den næste måned. Samtidig har vi fået ny instruktør på vores boksehold. Allan er gammel bokser, og det har fået en forrygende start. Vores holdsal er total booket med fede hold, men der kommer et par nyheder, som vi afslører senere, siger Susanne Christiansen.

Sportscenter Nord fik i starten af 2023 helt ny fitness-afdeling med indretningsmæssigt og med nyt udstyr. Der er blevet uddannet flere instruktører, som kan hjælpe medlemmerne god i gang, så de får noget ud af deres træning.

- Vores styrkeløfterklub kommer der også fokus på, da vi gerne vil have flere medlemmer med der, så der sker rigtigt meget i alle dele af vores forening. Men en ting, vi ikke ændrer ved, er vores holdning til abonnement. ET KORT - ET CENTER. Sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være. Med et abonnement på 220 kroner om måneden er der fri adgang til alt fra kl. 05.00-22.30. Ingen oprettelsesgebyrer og ingen opsigelsesperiode. Der er fri træning både i centeret og på hold, og vi tilbyder gratis programlægning i fitness med efterfølgende opfølgning, og der er gratis kropsmåling med fedtprocent, kropsalder, muskelmasse og organfedt, siger Susanne Christiansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...