Gå til hoved-indhold
112
03. september 2024 - kl. 11.09

Har du set Møllehusets tuktuk?

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Har du set en hvid tuktuk ? Så vil Restaurant Møllehuset gerne vide, hvor den er, da de har fået stjålet deres i nat.

Møllehuset giver en middag for 2 til den som kan komme med oplysninger, hvor det karakteristiske køretøj befinder sig, så det kan komme hjem til den rette ejermand.

- Vi er glade for vores tuktuk, og vi har brugt den meget. Den har holdt udenfor restauranten i de seneste tre år uden problemer, men da vi mødte ind til morgen, var den forsvundet. Det er vi både kede af og ærgerlige over, og vi håber da, at den vender hjem igen, siger Alfred Pichler fra Møllehuset og fortsætter:

- Det er vores hyggelige, lille Snack Truck, som vi bruger til den perfekte løsning til den eksklusive fest – både i hjemme hos private kunder eller hos os på Møllehuset. Den kan bruges som bar, snack truck eller kaffe- og dessertvogn, og vi bruger den også til at køre rundt i Bangsbo og servere sandwich og kaffe ved specielle lejligheder.

Hvis der er en chance for, at der er nogle der ligger inde med oplysninger om den forsvundne tuktuk, kvitterer Møllehuset med en middag for 2, så køretøjet kan komme hjem til sin rette ejermand.

Restaurant Møllehuset kan kontaktes på tlf. 9843 4400

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...