Gå til hoved-indhold
26. februar 2024 - kl. 18.02

Golfklubben Hvide Klit ansætter Jens Peter Reinert som Pro Manager

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Golfklubben Hvide Klit skifter træner. Efter to år med Søren Jensen som professionel cheftræner har klubben pr. 1. februar ansat Jens Peter Reinert som Pro Manager.

Jens Peter Reiner har selv spillet golf i 39 år og kommer til Hvide Klit med mere end 30 års erfaring fra golfbranchen. Han har senest været cheftræner i otte år i Mariagerfjord Golfklub.

Han begyndte i sin tid som juniortræner og er siden steget i graderne, efterhånden som han har tillært sig erfaringer samt taget uddannelsen PGA Pro.

Jens Peter Reinert bor i Aalborg sammen med sin kone, Pernille, og deres hund Pelle. Han er født og opvokset i Ålbæk og er stadig tæt forbundet med byen, hvor han stadig har både venner og familie bosiddende.

Han føler derfor også, at han er kommet på hjemmebane med sit nye job som Pro Manager i Golfklubben Hvide Klit.

På sigt er drømmen at flytte tættere på familien, vennerne og det nye job, men til at begynde med nyder han køreturen gennem sin barndomsby hver morgen og eftermiddag.

I sin mangeårige karriere i golfbranchen har Jens Peter Reinert undervist på alle niveauer og varetaget en lang række forskellige opgaver. Det er således en erfaren træner, som har overtaget rollen som Pro Manager i Bunken.

Han har stor erfaring med alt fra golfskoler til Company Days og golfrejser, så medlemmer og greenfee-spillere i Golfklubben Hvide Klit kan uden tvivl se frem til mange spændende tiltag i fremtiden med Jens Peter Reiner ved roret.

Søren Jensen, der fra 1999 til 2011 var cheftæner i Frederikhavn Golfkub, skal fremover være cheftræner i Ikast Tullamore Golf Club.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...